TID TIL FOREBYGGELSE

Vaccination har store fordele. Sammen med andre forebyggende tiltag indenfor opstaldning, fodring, hygiejne og ventilation er vaccination med til at sikre dyrevelfærd, sunde dyr, højere produktivitet og en bedre samlet økonomi.

“Vi begynder med at vaccinere og det virker med det samme”

Rasmus Haltrup
Mejls Mælkeproduktion, Varde.

NYE VEJE TIL BEDRE DYREVELFÆRD

Det er med til at præge driften af den moderne kvægbesætning, og hvordan producenten helt naturligt tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i hverdagen.

TID TIL VACCINATION

Tid til Vaccination er et program, der bygger på information og videndeling blandt landmænd om at benytte vaccination som et effektivt sundhedsfremmende redskab i produktionen af kød og mælk af høj kvalitet. Herved synliggøres de mange fordele ved at beskytte kalve mod f.eks. diarré og luftvejsinfektion – fordele som øget tilvækst, lavere kælvningsalder og mere mælk i første laktation.

HVORFOR VACCINATION?

Vacciner hjælper dyrene til at udvikle en naturlig beskyttelse mod sygdom og er med til at mindske brugen af antibiotika. Vacciner efterlader ikke medicinrester i dyret, og kræver ikke tilbageholdelsestid for kød og mælk.

Tid til Vaccination er for både landmænd, der allerede vaccinerer og landmænd, der endnu ikke vaccinerer. Her kan du finde viden om hvordan vacciner kan forbedre produktivitet og dyrevelfærd.

STYRKEN VED AT FOREBYGGE

Indførelse af et fast vaccinationsprogram i kvægbesætningen styrker den forebyggende indsats væsentligt. Vaccination giver samtidigt et stærkere økonomisk fundament, sundere dyr, bedre fødevarekvalitet og ikke mindst en mere effektiv produktivitet. Viden om fordelene ved vaccination er baseret på videnskabelige studier og erfaringer med et fortløbende vaccinationsprogram.

MØD EN KOLLEGA

Hør fra andre landmænd, hvad der kræves for at holde besætningen sund og produktiv ved at øge immuniteten mod de mest almindelige smitstoffer, som dyrene udsættes for.


KONTAKT

Tid til Vaccination er et ambitiøst program til at udbrede viden og forståelse af fordelene ved brug af kvægvacciner.

Du er velkommen til at kontakte os på mail
info.denmark@merck.com
eller henvende dig direkte til en af vores kontaktpersoner


LÆR I DAG TIL BRUG I MORGEN

SYGDOMME HOS KVÆG

Det er MSD Animal Health’s mål at holde dyr sunde og produktive. Vaccination beskytter kvæg mod bestemte sygdomme og holder dem sunde. Læs mere om de mest almindelige sygdomme man kan vaccinere mod i Danmark.

Kontakt din dyrlæge for rådgivning omkring vaccinationsprogrammer i din besætning

Kalvediarrè

Kalvediarrè er den mest almindelige dødsårsag hos kalve. Den står for de fleste dødsfald hos kalve under en måned gamle1. Smitstoffer såsom rotavirus, coronavirus, cryptosporidier og E.coli er de hyppigste årsager til smitsom kalvediarrè. De fleste bedrifter huser en eller flere af disse smitstoffer2. Unge kalve er særligt følsomme i de første uger af livet og mange faktorer (f.eks. fodring, hygiejne, stress, opstaldning eller vejrlig) kan udløse diarrè3. Hvis koen er vaccineret inden kælvning danner hun råmælk, som vil øge kalvens beskyttelse mod rotavirus, coronavirus og E.coli.
Lær mere om håndtering af råmælk (film på engelsk)

BRS (luftvejsinfektion)

Lungebetændelse eller Bovin Respiratorisk Sygdom (BRS) er den hyppigste sygdom hos kalve over en måned. Områder af lungevævet dør og skaden er omfattende og kronisk. Selv hvis dyret kommer sig over det akutte sygdomsudbrud vil dyrets tilvækst, senere mælkeydelse m.m. være nedsat4. Sygdommen kan udløses af mange forskellige faktorer. Vaccination nedsætter sværhedsgraden af sygdommen og kan, sammen med forbedring af fodring, hygiejne, stress, opstaldning og generel immunstatus i besætningen – kontrollere udbrud af sygdom.

Mastitis

Mastitis udvikles, når mælkekirtlen bliver inficeret med en eller flere organismer, typisk bakterier eller gær. Stafylokkokus Aureus er en smitsom bakterie, som primært findes i koens yver. Det kan udvikle sig til en kronisk infektion, som kan være svær at behandle og i sjældnere tilfælde udvikle sig til en akut form kaldet brandig yverbetændelse eller yvergangræn. Herudover kan E.Coli nævnes. Symtomerne ved E.coli yverbetændelse kan variere meget. Nogle køer bliver akut syge med høj feber og hævet yver, som kan få dødelig udgang, mens andre blot får kortvarigt høj feber og med et selvhelbredende forløb. Det er muligt at vaccinere mod E.coli og Stafylokkokus Aureus mastitis.

Clostridier

Clostridieinfektion hos får og kvæg forårsages af en gruppe på 10 af de mest almindelige bakterier. De findes i gylle, i jorden på markerne, i stalden og også i forskellige organer hos både kvæg og får. Visse bakterier kan overleve i omgivelserne i årevis og udløsende faktorer, såsom ændringer i fodring og management eller stress, kan starte opformering og toxinudskillelse. Disse toxiner spreder sig hurtigt i kroppen og kan forårsage hurtige dødsfald – ofte indenfor et døgn. Eksempler på clostridieinfektioner er, stivkrampe, botulisme og enterotoxæmi. Som følge af den hurtige sygdomsudvikling er effektiv behandling svær at give. Clostridieinfektioner kan forebygges ved vaccination mod de 10 mest almindelige bakterier hos kvæg og får.

Ringorm

Ringorm hos kvæg er en svampeinfektion i huden. De ringformede læsioner i huden er lette at genkende og medfører dannelse af arvæv i huden. Der ses nedsat tilvækst og produktionstab hos dyr med ringorm og sygdommen kan smitte til personalet, der håndterer dyrene. Ringorm er svær at kontrollere. Svampesporerne er meget modstandsdygtige, og kan overleve i omgivelserne i adskillige måneder og spredes let fra dyr til dyr. Vaccination beskytter dyrene mod ringorm og reducerer udviklingen af eksisterende infektioner. Desinfektion af stald og omgivelser er vigtig for at begrænse spredningen af ringorm.

Referencer

1. USDA, 2007, Dairy, part 1: Reference of Dairy Cattle Health and Management Practices in the United states, USDA-APHISVS, CEAH, #N480.1007. National Animal Health Monitoring System, Fort Collins, CO.

2. Bartels, C.J.M., Holzhauer, M., Jorritsma, R., Swart, W.A.J.M., Lam, T.J.G.M.,2010. Prevalence, prediction and risk factors of enteropathogens innormal and non-normal faeces of young Dutch dairy calves. Prev. Vet.Med. 93, 162–169.

3. Lorenz, I., Fagan, J., More, S.J., 2011. Calf health from birth to weaning. II.Management of diarrhoea in pre-weaned calves. Irish Vet. J. 64, 9.

4. Bach A., 2011, Associations between several aspects of heifer development and dairy cow survivability to second lactation, J. Dairy Sci. 94 :1052–1057.

5. Weldegebriel, H.T., Gunn, G. J., Scott, A.W. 2009, Evaluation of producer and consumer benefits resulting from eradication of Bovine Viral Diarrhoea (BVD) in Scotland, United Kingdom. Prev. Vet. Med. 88, 49–56.

6. Kerr, K., Entrican, G., McKeever, D., Longbottom, D., 2005, Immunopathology of Chlamydophila abortus infection in sheep and mice, Research in Vet. Sci. 78- 1, 1–7.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvorfor skal jeg vaccinere mine dyr?

SVAR: Med vaccination kan du forhindre sygdomme både hos dyr og mennesker. Dette har betydning for besætningens økonomi, fordi sunde dyr producerer mere kød eller mælk end de syge dyr. Antibiotikaresistens er et stort problem over hele verden. Ved at undgå sygdomme reduceres behovet for antibiotika og dermed også udvikling af resistens. Det er også vigtigt, at dyrene undgår at blive syge set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv.

Hvordan virker vaccination?

SVAR: Princippet bag vacciner er meget simpel, selvom de er uhyre effektive. En vaccine “narrer” kroppen til at tro, at den er angrebet af en bestemt infektion. Derfor opbygger kroppen et effektivt forsvar, som er klar til at bekæmpe den pågældende infektion. Nogle gange er det nødvendigt med flere vacciner for at få en bekæmpelsesmetode, som er skræddersyet til at beskytte effektivt mod netop den sygdom, som skal bekæmpes.

Hvor længe virker en vaccination?

SVAR: Det kommer an på hvilken sygdom du ønsker at beskytte dyret mod. Hvis du vil undgå diarré hos kalven, skal koen vaccineres for at beskytte kalven i de første uger af livet, hvor rota- og coronavirus og E. coli forårsager diarré. Ved lungebetændelse vil dyret typisk være beskyttet i op til 6 måneder efter 2 basisvaccinationer.

Er det ikke synd for dyrene, at de skal stikkes?

SVAR: Hverken dyr eller mennesker kan lide at blive stukket, men vaccinens væske er som regel meget tyndtflydende og gives i en lille mængde. Det betyder, at generne er langt færre, end hvis dyret bliver sygt og skal stikkes med antibiotika og smertestillende i flere dage. Desuden beskyttes vaccinerede dyr mod sygdomme, som kan forårsage andre gener som nedsat appetit, reduceret vækst og i værste tilfælde død.

Kan der være rester af vaccine i dyrene ved slagtning?

SVAR: Nej, vaccinen forsvinder fra stikstedet efter kort tid og nedbrydes af kroppens celler.

Skal alle dyrene i besætningen vaccineres?

SVAR: Ofte vil det være en fordel f.eks. at vaccinere alle drægtige køer og kvier, hvis din besætning har problemer med kalvediarré. Herved reduceres det overordnede smittepres i besætningen, hvilket hjælper med at få problemet under kontrol. Ved lungebetændelse hos kalvene er det ofte alle kalve, der er i risiko og derfor bør de alle vaccineres. Tal med din dyrlæge om vaccinationsprogrammet i netop din besætning.

Hvor hurtigt virker vaccinen?

SVAR: Den fulde effekt af vaccinationen ses typisk efter 14 dage. Nogle vacciner skal anvendes 2 gange med f.eks. 3 ugers mellemrum og effekten begynder 14 dage efter sidste vaccination. Effekten af vaccination på besætningsniveau afhænger af hvor hurtigt smittetrykket kan nedsættes. I tilfælde med luftvejslidelser kan effekten af vaccination oftest først måles efter 6-9 mdr.

Hvordan påvirker vaccination besætningens økonomi?

SVAR: Undersøgelser har vist, at sunde dyr også er mere rentable. For eksempel har kalve nedsat dødelighed, øget tilvækst og undgår i højere grad at lide af andre sygdomme på sigt, hvis de forbliver raske og uden diarré som kalve. Helt konkret har undersøgelser vist, at kalve uden diarré yder 344 kg ekstra mælk i første laktation sammenlignet med kalve, som har haft svær diarré som kalve. Derudover undgås unødvendige omkostninger i form af medicin, og du sparer tid på den ekstra pleje, som syge dyr kræver. Hvis du vil beregne, hvilken økonomisk betydning vaccination mod kalvediarré kan have i præcis din besætning, kan du benytte MSD-Simherd programmet til simulering af tiltaget. Programmet findes frit tilgængeligt på http://www.msd-animal-health.dk

Har du spørgsmål så kontakt din dyrlæge eller en repræsentant fra MSD Animal Health.

Hvordan forbedrer vaccination dyrevelfærden?

SVAR: Når dyr beskyttes mod sygdom f.eks. ved vaccination, så trives de bedre med øget tilvækst og mælkeydelse til følge. Dyrene beskyttes med vaccination mod sygdommen, som kan forårsage gener som nedsat appetit, reduceret vækst og i værste tilfælde død.

Hvordan kan jeg vide, om vaccination virker?

SVAR: Inden du opstarter et vaccinationsprogram er det vigtigt at rådføre dig med din dyrlæge, så du sikrer, at vaccinen håndteres korrekt ved opbevaring og indgivelse. Derudover er det fornuftigt at sætte dig nogle realistiske mål for, hvad du kan forvente af vaccinen under de pågældende forhold, og hvornår du vil kunne forvente at opnå dine mål for tilvækst, sygdomsforekomst o.s.v. Derefter vil du kunne afholde et opfølgende evalueringsmøde med din dyrlæge 6-9 mdr. efter.

Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg opstarter vaccination?

SVAR: Det er vigtigt, at du har diagnosticeret den pågældende sygdom i besætningen korrekt. Laboratorieundersøgelser er afgørende. En vaccine kan kun virke mod de antigener, som findes i vaccinen, og det kan være spild af penge og tid at vaccinere på et udokumenteret grundlag.

Hvordan får jeg fat i vaccine til mine dyr?

SVAR: Vacciner bestilles på apoteket. Kontakt din dyrlæge for mere information om vacciner og undersøgelse af, om vaccination er en mulighed i din besætning.

Hvilke sygdomme kan jeg vaccinere imod?

SVAR: I Danmark kan du vaccinere mod diarré hos kalve, lungebetændelse, ringorm og yverbetændelse.

Hvad koster vaccination?

SVAR: Priser på vacciner er ikke faste. Kontakt derfor forskellige apoteker/forhandlere for at høre hvad du kan købe produktet til. Prisen varierer desuden efter hvilken sygdom du skal vaccinere mod.

Hvad gør jeg, hvis vaccinen tilsyneladende ikke virker tilfredsstillende?

SVAR: Tag fat i din dyrlæge eller en repræsentant fra producenten.

Kan det være farligt at vaccinere?

SVAR: Som ved anden medicin ses bivirkninger i sjældne tilfælde. Disse kan variere fra en lokal bule på indstiksstedet til en allergisk reaktion hos dyret med alvorlige symptomer til følge. Det er vigtigt at følge anvisningerne nøje og anvende en ny kanyle til hvert dyr for at undgå infektion på det sted hvor dyret stikkes.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever bivirkninger af vaccinen?

SVAR: Tag fat i din dyrlæge eller en repræsentant fra producenten.

Er der nogen ulemper ved at vaccinere?

SVAR: Den største ulempe ville være at vaccinere mod en anden sygdom/smitstof end dyrene bliver syge af. Herudover kan effekten af vaccinen påvirkes af dårlig håndtering, dårlig hygiejne, for lidt råmælkstildeling m.m. Herved kan du risikere at investere i en vaccine uden at få noget udbytte af den. Tal derfor med din dyrlæge om optimering af dine indsatser omkring disse områder og sørg for, at diagnostikken er på plads inden du begynder at vaccinere.

Kan vaccine sprede sygdom?

SVAR: Det korte svar er nej. Det er fordi de smitstoffer, der er i vaccinerne enten er dræbte eller svækkede i en sådan grad, at de ikke kan opformeres i det vaccinerede dyr og spredes til andre dyr.

Er vacciner skadelige for mennesker og miljø?

SVAR: Nej – tværtimod! Vacciner er biologisk materiale og indeholder en ufarlig version af den mikroorganisme, som vi ønsker at beskytte dyret mod. På naturlig vis “narres” kroppen derfor til at tro, at den er angrebet af en bestemt infektion. Vaccinerede dyr opbygger derfor et effektivt forsvar, som er klar til at bekæmpe den pågældende infektion. På den måde kan vi undgå sygdom og dermed anvendelse af bl.a. antibiotika, som kan spredes i miljøet. Indtagelse af mælk og kød med rester af antibiotika kan desuden risikere at udvikle resistens hos både dyr og mennesker.

Hvordan skal en vaccine gives?

SVAR: Afhængigt af den enkelte vaccine skal den sprøjtes ind under huden på dyret eller i musklen. Læs indlægssedlen grundigt, og tal evt. med din dyrlæge først.

Hvordan skal en vaccine opbevares?

SVAR: Vaccinen skal opbevares i køleskabstemperatur (2-8 grader). Læs indlægssedlen grundigt og følg anbefalingerne. Det er vigtigt, at vaccinen opbevares korrekt, da effekten ellers kan være reduceret.

KONTAKTPERSONER

Katja Mikkelsen
Mobil: 2868 6321

Peter Enemark Lauridsen
Mobil: 3034 9296